Året der gik

2019 er slut, og det er tid til at kigge tilbage. Det har været et fantastisk år for alle tre kontorer med nye kollegaer, nye kunder, nye partnere, udfordringer og wins.

Året der gik  

2019 har været et begivenhedsrigt og spændende år for Kruso. Vi har fortsat med at styrke og specialisere os indenfor vores tre hovedserviceområder – digital strategi, udvikling og drift. Fået nye dygtige kollegaer og er flyttet til nye hyggelige og inspirerende kontorer, i både København og Malmø. 2019 har også budt på over 10 nye kunder, og vi står her i starten af det nye årti med en mere solid og ambitiøs projektportefølje end nogensinde før – alle med det til fælles, at flytte vores kunders kerneforretning digitalt.  

  

KRUSO SOM EKSPERTVIRKSOMHED 

Kruso er en virksomhed tegnet af digitale eksperter. Vi har i 2019 investeret yderligere i at styrke dette, både i bredden og dybden i form af praktisk erfaring og oplæring, uddannelse og certificeringer.  Særligt indenfor PIM, Azure Cloud og UX har vi rykket os i 2019, både i forhold til rådgivning såvel som udvikling og implementering. 

  

MICROSOFT GOLD AZURE SERVICE PROVIDER 

Kruso var nogle af de første i Danmark til for alvor at tage Microsofts cloud platform til sig, med de første fulde cloud etablere PaaS løsninger for kunder som Lakrids by Bülow, Horsens Kommune, Steno Diabetes Center og Rosendahl Design Group. Dette gjorde os i årets løb til MS Gold ASP partner med over 10 Azure kunder i porteføljen. 

  

COMMERCE OG PIM 

Commerce er et område der bliver ved med at vokse hos os og året har budt på flere spændende projekter, som for eksempel Rosendahl Design Group, INCO og Rigtigmad. Her er PIM også for alvor blevet en del af paletten og indgår som en integreret del af vores Commerce løsninger. 

 
I 2019 indgik vi en række nye partnerskaber, herunder med Commercetools og Segment. Commercetools er nok markedets stærkeste headless Commerce platform som vi hjalp B&O med at vælge og rulle ud som deres globale Commerce motor. Vi har store forventninger til dette partnerskab og de løsninger vi kan skabe sammen med Commertools i de kommende år. Sammen med B&O præsenterede vi deres spændende case i Amsterdam, på Commercetools store messe i efteråret. 

Ligeledes stolte er vi over vores partnerskab med Segment, som vi har rådgivet omkring og implementeret på kunder som 3shape, Lakrids og Rosendahl Design Group. 

Vi har desuden også haft tid til at kaste os over foreningsarbejdet hos FDIH, og er her repræsenteret i FDIH’s Leverandør Advisory Board, hvor vores egen Ole Jensen er med til at diskutere og sætte dagsordenen for dansk E-commerce, politik og leverandøransvar.  

  

DIGITAL STRATEGI OG TRANSFORMATIONSPROJEKTER 

Hos Kruso går digital strategi og udvikling hånd i hånd, og vi stræber altid efter at finde den korteste vej fra at tale om tingene, til at gøre det – det er her den ægte og håndgribelige forretningsværdi ligger. Vi har i den ånd i 2019 initieret en række store og ambitiøse digitale transformationsprojekter, hvor vi i tæt partnerskab med vores kunders digitale teams, har arbejdet med at digitalisere centrale og vitale dele af deres forretning og arbejdsgange. Værd at fremhæve her er vores projekter sammen med Miele, INCO, IKEA og Helsingør kommune. 

  

KRUSO SVERIGE 

Vores svenske afdeling har fået vokseværk og er rykket til nye lokaler i indre by i Malmø, lige ved lille Torg. Vi kan nu tælle over 12 Krusaders i Malmø, som for bare to år siden var et rent startup med 1,5 ansatte. IKEA og Nordlock fortsætter deres tætte samarbejde med vores svenske team med nogle ambitiøse projekter allerede på tegnebrættet for 2020. Så stay tuned for mere nyt på den front - heja Sverige. 

  

Nye lokaler i KBH 

I København er vi rykket ud på Holmen i byens nok mest spændende, hurtigst udviklende og samtidig enormt charmerende område omkring Broens Gadekøkken - med Operaen og Christianshavns havn som naboer. Vi er flyttet ind i den historisk fredede bygning ”Kuglegården” hvor vi stortrives i et sprudlende kreative miljø med 5 andre digitale/tech virksomheder – så kig endelig forbi i løbet af 2020, så giver vi en kop kaffe J 

  

2019 har på mange måder været et godt år for Kruso, hvilket vi kan takke vores mange loyale kunder og gode samarbejdspartnere for. Så kære ansatte, kunder og partnere: Tusind tak for et fantastisk 2019. Vi er sikker på, at vi i 2020 vil erobre mere ukendt land og ramme nye højder – vi kan slet ikke vente, og vil i hvert fald gøre vores til fortsat at være blandt de bedste i branchen. 

Godt nytår. 

Wanna talk?

Vil du vide mere, så ring eller skriv gerne til os.

CEO

Telefon: +45 2810 5871

Mail: loa@kruso.dk