Bang & Olufsen

Om Bang & Olufsen

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen. Bang & Olufsens tradition for utrætteligt at skabe produkter, der flytter grænserne for lydteknologi, bliver ved med placere virksomheden i toppen indenfor innovation af lyd på globalt plan.
I dag er hvert eneste Bang & Olufsen produkt stadig karakteriseret af den unikke kombination af skøn lyd, tidsløst design og uovertruffent håndværk. Virksomhedens innovative og progressive lydprodukter er solgt verden over i Bang & Olufsens mono-brandede butikker, online og i multibrand butikker. Virksomheden består af omkring 1000 medarbejdere og opererer på mere end 70 markeder.

udfordring

I foråret 2018 besluttede Bang & Olufsen at sammenlægge deres to hovedproduktlinjer - B&O Home og Beoplay til et samlet brand: Bang&Olufsen. Det digitale spiller en central rolle i deres nye strategi, som inkluderer udviklingen af en ny global brand og commerceplatform, der indeholer alle deres produkter på tværs af prisklasser og kategorier. Udover ambitiøse salgsmål og uovertruffen digital kundeservice, var et centralt KPI at gøre det muligt for B&Os forhandlere at bruge platformen til deres individuelle sites og dermed sikre en konsistent brandoplevelse på tværs af hele B&Os digitale tilstedeværelse.

løsning

Gennem fire måneders rådgivningsfase, 5 sprints, hjalp vi Bang & Olufsen med at definere deres digitale, tekniske strategi og formulere et overordnet teknisk roadmap for den globale brand og commerceløsning. Dette inkluderede omfattende vidensindsamling, bestående af en lang række stakeholder interviews, dokumentationsevalueringer og systemanalyse, for at tegne et "as-is" billede af det nuværende tekniske set-up og tydeliggøre afhængigheder, udfordringer og muligheder for den fremtidige løsning. For at opnå en dybdegående forståelse af, hvor B&O ønskede at flytte sig hen, afholdte vi en række workshops og adskillige markedsresearch aktiviteter. På baggrund af denne viden, kortlagde og prioriterede vi B&Os mulige fremtidige tekniske set-up og dokumenterede det i en simple gap-analyse, som forbandt alle nøglepunkterne fra as-is analysen til det ideelle fremtidsbillede. Det endelige resultat var systemarkitektur, en system-anbefaling der definerede den samlede tekniske software stack, et overordnet teknisk roadmap og en definition af den indledende MVP med alle nødvendige features for v1 kortlagt og prioriteret i en backlog. Endeligt faciliterede vi udvælgelsen af den endelige systemleverandør og softwarepartner. B&O endte med at vælge en kombination af commercetools og Contentful som hovedsystemer.

Bang & Olufsen

Photo copyrights: Bang & Olufsen